Viser opslag med etiketten helhedstænkning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten helhedstænkning. Vis alle opslag

onsdag den 23. marts 2011

Web 2.0 skolen

Skal vi blokere facebook i skolen?
For et halvt år siden var jeg på Lærit.dk 's præsentation og UNI-C's roadshow. Fælles for dem begge var at de talte om web 2.0. Lærit folkene talte direkte om web 2.0 forberedelse. Altså at læreren forbereder sig på samme måde som de forventer eleverne skal arbejde på.
Tankegangen bag web 2.0 er at alle er aktive og der ofte ikke er et facit, i modsætning til en pensumbåret undervisning.
En web 2.0 skole skal ses som et fiskekursus, hvor kerneydelsen i skolen er at kvalificere elevernes søgning og bidrag til "skyen".

Forestil dig som lærer at undervise med baggrund i faglig data, som man ikke har den fjerneste indsigt i eller interesse i for den sags skyld. Men man kvalificerer det i kraft af ens didaktiske-faglighed og web 2.0 kompetencer.
I web 2.0 skolen har man taget det ultimative skridt mod "ansvar for egen læring", og gjort op med tankegangen om pensum.
Web 2.0 skolen giver mulighed for reelt at differentiere.
Web 2.0 skolen er allerede en realitet for en lang række elever der på enkeltområder er specialister, langt ud over hvad nogen grundskole kan tilbyde.
Web 2.0 skolen titter allerede frem når vi laver søgeopgaver og bruger videovejledninger i undervisningen (Eksempelvis lærit.dk og frividen.dk)

At tage skridtet fuldt ud er en udfordring men det er en nødvendighed at forholde sig til virkeligheden. Og den er i mine øjne at det næppe er skolens fortjeneste, at de stærke elever i dag er markant fagligt stærkere end for få år siden.

Så selvfølgelig skal vi ikke blokere facebook i skolen, men eleven skal lære at bruge mediet hensigtsmæssigt.

onsdag den 22. september 2010

Helhedstænkning?

I anledning af at jeg er blevet far igen, kom jeg til at tænke på en ting. Har vi i det officielle Danmark ikke det problem at vi generelt tænker i kasser og ikke helheder? Som jeg tidligere har skrevet, mener jeg at det er problemet i økonomisk henseene.
Men er det ikke også et problem i hele samfundsborger diskussionen?
Er vi klientliggjort?
Stoler forældrene på at vi repræsenterer deres interesser?
Har eleverne ejerskab til deres egen læring og skole?

Meget tyder på at det ikke går så godt på disse områder. Og for at illustrere vil jeg skrive en lille anekdote. På min skole har vi som alle andre steder en pedel, der er uvurderlig i forhold til at skabe nogle gode rammer for et fornuftigt arbejdsmiljø. Mens eleverne havde pause, gik han en dag rundt og samlede lidt løst affald op i vores skolegård. Da han var ved at være færdig fik han øjnkontakt med en elev, der demonstrativt smed noget affald på jorden foran pedellen, istedet for at smide det i skraldespanden som stod indenfor rækkevidde. Som den ansvarlige voksne vores pedel er, ville han naturligvis ikke finde sig i den provokation, og insisterede på at eleven samlede op efter sig selv. Dette nægtede han med henvisning til at det var pedellens job at rydde op.
En rystet pedel måtte derfor søge hjælp hos ledelsen, der forsøgte at "løse" problemet ved at sende pedellen på konflikthåndteringskursus.
Eleven vinder en sejr og hele samfundet taber.
Efterspillet på episoden var at, mens vores souschef forsøgte at redegøre for det almene i denne type problemer i et frikvarter, kom hun i tanke om en episode med hendes egen søn, der i samme uge havde smidt et plastik krus fra sig til en studenterfest med henvisning til at det skal pedellen jo rydde op i morgen. Souschefen greb naturligvis ind i episoden, men den er alligevel meget sigende for det manglende ejerskab og samfundsfølelse vi møder.
Som konsekvens på denne type episoder, har vi forsøgt at opdrage i det nye skoleår ved ikke bare at have dukseordning, men også udendørs oprydning som på efterskolerne. Vi forsøger at indarbejde pedel og rengøring i denne ordning så deres arbejde ses. Men om det giver eleverne ejerskab til samfundet ved jeg ikke.

Attribution Some rights reserved by openpad